"Kim Bremer is the winner of the Tour d'Afrique 2005 and it is with more than a little relief that he puts his bicycle down for the last time on this trip" Citat fra dagbøgerne på: www.tourdafrique.com.
Der er sparsom information om den samlede vindertid på organisationens hjemmeside, men der kan lægges meget i "a little relief". Denne gode nyhed er fanget på organisationens hjemmeside den 17. maj 2005.
Hold øje med siden for Kims egne kommentarer, når han er tilbage i Danmark.
/teit
Vi er 10250 km nede i Afrika, målt fra Cairo, og er midlertidigt tilbage i civilisationen - wireless internet connection! Jep, sidder her med David Houghtons bærbare og skriver under en klar stjernehimmel i Windhoek, Namibia. Windhoek indskriver sig også som den klart mest vestlige og iøvrigt mest behagelige af de større byer vi har besøgt. Også temperaturerne minder lidt om dem vi var vant til under starten af turen i Egypten. Meget varmt om dagen og nat temperaturer ned mod de 5-10 grader. Ideelt for en efterhånden træt flok cykel ryttere, som nu kan se en ende på dette projekt. Når vi imorgen sætter os på cyklen igen er det med bevidstheden om, at der resterer 12 etaper af løbet, inden vi søndag d.15 maj cykler ind i Cape Town. De sidste 5 dage igennem det sidste af Botswana og de to første dage her i Namibia har været lange og relativt kedelige. En distance på 850 km over de 5 meget flade og vindfyldte dage, med et landskab der var utrolig monotont. Vi har nu rundet et hjørne og bevæger os sydpå, så det rent faktisk føles som om, at vi er på den sidste strækning afrikanske jord.
Denne del af turen er også kendetegnet ved endeløse diskussioner om, hvilket land der er ens favoritland på turen, hvilket land der tager den modsatte pris og alle sådanne spørgsmål der kan gøre lange flade etaper mere udholdelige. Min eget favoritland hidtil har været Sudan, da det har været det absolut mest fremmedartede vi har kørt igennem, og Ethiopien som det bedste land for cyklingen. Mange andre af rytterne har Tanzania som deres favorit, men en ting har de fleste til fælles. Botswana tager prisen som det kedeligste land for cykling. Fremragende hvis man er interesseret i nationalparker som Okavanga deltaet, men dagene på cyklen var kendetegnet ved etaper på 150-200 km ad pandekage flade veje med fuldstændig det samme kedelige landskab hver dag. Det var dræbende. Og smid så en dansk efterårs modvind ind i handelen og vi har balladen. Lidt statistik: Vi har nu haft 45000 meters stigning i løbet af turen, og jeg gætter på at de sidste 3 lande har stået for 3000 meter alt i alt. Det er fladt.
Det er nu blevet søndag d.8 maj og vi er i Ai-ais som er et turist sted med varme kilder. Vi har idag fridag, vores sidste af slagsen inden vi næste søndag rammer Cape Town. Imorgen tager vi hul på de sidste 7 cykeldage (vi krydser imorgen grænsen til Syd-Afrika), og dag for dag nærmer vi os også et klima der bliver mere og mere vinterligt. Jeg måtte blive en ekstra dag i Windhoek for at besøge en kiropraktor. Gamle problemer med slidgigt og en mindre diskusprolabs i den nederste del af ryggen, blev pludselig virkelighed igen. Ryggen har det bedre igen, men den ekstra fridag kostede mig 2,5 time i den samlede stilling. Har dog stadig en favorabel ledelse ned til Maarten på nu, omkring 7,5 time. Vores 5 dages strækning fra Windhoek til Ai-ais var indtil igår også en relativ flad affære, men igår var vi igen tilbage på grusvejene med bla en 22 km kuperet grus enkeltstart (vores fjerde og sidste af slagsen). Vandt med omkring 50 sekunder (med en tid på omkring 33 min) ned til Jack som indtil enkeltstarten havde vundet 6 etaper i træk. Han er frygtelig stærk i en spurt, specielt efter en lang flad dag. Vi er imorgen tilbage på gruset en enkelt dag mere, men derefter er de sidste 6 dage i SA asfalt belagte.
>--> top